𝐋𝐲𝐬𝐬𝐭𝐨𝐫𝐦𝐞 𝐨𝐩𝐬𝐭𝐚̊𝐫 𝐢 𝐦𝐢𝐠 𝐡𝐯𝐞𝐫 𝐠𝐚𝐧𝐠 𝐣𝐞𝐠 𝐯æ𝐥𝐠𝐞𝐫 𝐤æ𝐫𝐥𝐢𝐠𝐡𝐞𝐝

 

𝐋𝐲𝐬𝐬𝐭𝐨𝐫𝐦𝐞 𝐯æ𝐤𝐤𝐞𝐫 𝐡𝐚̊𝐛𝐞𝐭 𝐬𝐚̊ 𝐥𝐲𝐬𝐞𝐭 𝐢𝐠𝐞𝐧 𝐤𝐚𝐧 𝐟𝐢𝐧𝐝𝐞 𝐯𝐞𝐣

 

"𝐋𝐲𝐬𝐬𝐭𝐨𝐫𝐦𝐞 𝐫𝐞𝐣𝐬𝐞𝐫 𝐬𝐢𝐠 𝐧𝐚̊𝐫 𝐣𝐞𝐠 𝐭ø𝐫 𝐚̊𝐛𝐧𝐞 𝐡𝐣𝐞𝐫𝐭𝐞𝐭."

 

Her er inspirationen bag begrebet "Lysstorme". Et lystema i denne uges lyskalender.

 Fra tunnelen under Peder Oxes alle på vej til Rokkestenen.

Set under Naturvandringen 1.december 2025

𝐈 𝐦ø𝐫𝐤𝐞𝐭 𝐞𝐫 𝐆𝐮𝐝𝐬 𝐟ø𝐫𝐬𝐭𝐞 𝐨𝐫𝐝 𝐭𝐢𝐥 𝐯𝐞𝐫𝐝𝐞𝐧 "𝐁𝐥𝐢𝐯 𝐥𝐲𝐬"

 

𝐄𝐭 𝐟æ𝐥𝐥𝐞𝐬𝐬𝐤𝐚𝐛 𝐥𝐲𝐬𝐞𝐫, 𝐧𝐚̊𝐫 𝐢𝐧𝐠𝐞𝐧 𝐬𝐤𝐣𝐮𝐥𝐞𝐬, 𝐨𝐠 𝐚𝐥𝐥𝐞 𝐬𝐞𝐬. Diapraxis dag 6 lyskalender

 

"𝐋𝐲𝐬𝐞𝐭 𝐢 𝐟æ𝐥𝐥𝐞𝐬𝐬𝐤𝐚𝐛𝐞𝐭 𝐨𝐩𝐬𝐭𝐚̊𝐫, 𝐧𝐚̊𝐫 𝐯𝐢 𝐛æ𝐫𝐞𝐫 𝐡𝐢𝐧𝐚𝐧𝐝𝐞𝐧𝐬 𝐡𝐚̊𝐛" 𝐃𝐚𝐠 5 𝐢 𝐃𝐢𝐚𝐩𝐫𝐚𝐱𝐢𝐬’ 𝐋𝐲𝐬-𝐤𝐚𝐥𝐞𝐧𝐝𝐞𝐫

 

"𝐅æ𝐥𝐥𝐞𝐬𝐬𝐤𝐚𝐛𝐞𝐭 𝐥𝐲𝐬𝐞𝐫, 𝐡𝐯𝐨𝐫 𝐡𝐣𝐞𝐫𝐭𝐞𝐭 𝐞𝐫 𝐚̊𝐛𝐞𝐧𝐭 𝐨𝐠 𝐨𝐫𝐝𝐞𝐧𝐞 𝐞𝐫 æ𝐫𝐥𝐢𝐠𝐞" 𝐃𝐚𝐠 4 𝐢 𝐃𝐢𝐚𝐩𝐫𝐚𝐱𝐢𝐬’ 𝐋𝐲𝐬-𝐤𝐚𝐥𝐞𝐧𝐝𝐞𝐫

 

𝐋𝐲𝐬𝐞𝐭 𝐢 𝐟æ𝐥𝐥𝐞𝐬𝐬𝐤𝐚𝐛𝐞𝐭 𝐛𝐞𝐠𝐲𝐧𝐝𝐞𝐫, 𝐧𝐚̊𝐫 𝐞́𝐧 𝐭ø𝐫 𝐭æ𝐧𝐝𝐞 𝐝𝐞𝐭 𝐟ø𝐫𝐬𝐭𝐞 𝐥𝐲𝐬. 𝐃𝐚𝐠 𝟑 𝐢 𝐃𝐢𝐚𝐩𝐫𝐚𝐱𝐢𝐬’ 𝐋𝐲𝐬-𝐤𝐚𝐥𝐞𝐧𝐝𝐞𝐫

#lyskalender #diapraxis #fred

𝗟𝘂𝗸 𝗹𝘆𝘀𝗲𝘁 𝗶𝗻𝗱 - 𝗼𝗴𝘀𝗮̊ 𝗶 𝗱𝗶𝗴 𝘀𝗲𝗹𝘃

 𝐕𝐞𝐥𝐤𝐨𝐦𝐦𝐞𝐧 𝐭𝐢𝐥 𝐃𝐢𝐚𝐩𝐫𝐚𝐱𝐢𝐬’ 𝐋𝐲𝐬-𝐤𝐚𝐥𝐞𝐧𝐝𝐞𝐫

𝐻𝑣𝑒𝑟 𝑑𝑎𝑔 𝑡æ𝑛𝑑𝑒𝑟 𝑣𝑖 𝑒𝑡 𝑙𝑖𝑙𝑙𝑒 𝑙𝑦𝑠 𝑖 𝑣𝑒𝑟𝑑𝑒𝑛,

𝑒𝑡 𝑙𝑦𝑠 𝑖 𝑣𝑜𝑟𝑒𝑠 𝑜𝑟𝑑 𝑜𝑔 𝑒𝑡 𝑙𝑦𝑠 𝑖 𝑜𝑠 𝑠𝑒𝑙𝑣.

𝐺𝑒𝑛𝑛𝑒𝑚 𝑑𝑒𝑐𝑒𝑚𝑏𝑒𝑟 𝑔𝑎̊𝑟 𝑣𝑖 𝑠𝑎𝑚𝑚𝑒𝑛 𝑚𝑜𝑑 𝑓𝑟𝑒𝑑𝑒𝑛𝑠 𝑜𝑔 𝑙𝑦𝑠𝑒𝑡𝑠 𝑓𝑒𝑠𝑡.

𝗟𝘂𝗸 𝗹𝘆𝘀𝗲𝘁 𝗶𝗻𝗱 - 𝗼𝗴𝘀𝗮̊ 𝗶 𝗱𝗶𝗴 𝘀𝗲𝗹𝘃

#lyskalender #diapraxis #fred

Fra flugt til pilgrimsrejse – om længslen efter livets helhed i 1960’ernes rejser

Rejsen ud af Europa i 1960’erne var for mange ikke blot eventyr eller ungdomsoprør, men en dyb bevægelse væk fra en kultur, der var stivnet. Bag længslen lå en træthed ved kontrol, ensretning og tomhed – og en spirende intuition om, at livet måtte være mere end systemer og regler. Mange flygtede, men under flugten opdagede de noget større: at rejsen var en søgen efter helhed.

Indien, Latinamerika og Østen blev spejle for den del af mennesket, som Vesten havde glemt: forbindelsen mellem ånd og jord, mellem menneske og natur, mellem handling og bøn. Pilgrimsrejsen begyndte i det øjeblik, de indså, at det, de søgte, ikke fandtes i et fjernt land, men i hjertet selv.

I dag kalder denne erfaring stadig. Vi står igen i en verden præget af frygt, magt og forbrug, men længslen efter livets helhed lever. Måske handler det ikke længere om at rejse væk, men om at bringe den levende visdom hjem – til vores egne fællesskaber, vores kirker, vores jord.

“Pilgrimsrejsen begynder, når vi holder op med at flygte og begynder at lytte.”

Refleksionsspørgsmål

• Hvad søgte vi – eller jeg – egentlig i 1960’ernes rejser ud i verden?

• Hvad betyder det i dag at være pilgrim snarere end flygtning fra sin egen kultur?

• Hvordan kan vi bringe erfaringerne fra verden hjem til dansk jord som levende visdom?

• Hvordan kan rejsen fortsætte i vores indre liv og i vores måde at møde andre på?

Folkeafstemningen i krigens skygge i 2022 – et demokratisk svigt

 

Da Rusland invaderede Ukraine i februar 2022, blev frygten og den moralske forargelse altoverskyggende i Europas politiske  rum og i medierne. Få uger senere besluttede den danske regering at udskrive en folkeafstemning om at afskaffe EU’s forsvarsforbehold.

Beslutningen blev truffet i hast, og kampagnen blev ført i krigens retorik – som et spørgsmål om, hvorvidt Danmark “stod sammen med Europa mod Putin”.

Afstemningen blev dermed ikke en fri, demokratisk samtale om Danmarks sikkerhedspolitik, men et følelsesstyret ritual:

Er du med Europa – eller med fjenden?

Et politisk spørgsmål blev forvandlet til en moralsk prøve.

Regeringen og de store partier førte en massiv ja-kampagne, hvor forbeholdet blev udlagt som en direkte trussel mod landets sikkerhed.

De fleste medier gentog fortællingen om et “uprovokeret russisk angreb”, men nævnte sjældent den diplomatiske baggrund: de forhandlinger i december 2021 og marts 2022, hvor en fredsaftale mellem Rusland og Ukraine faktisk var på bordet, men blev afvist af USA og Storbritannien.

Kritiske stemmer – diplomater, forskere, kirkelige og fredsbevægelser – blev stort set udeladt af den offentlige samtale. Dermed blev folkeafstemningen gennemført i et klima præget af hast, ensidighed og følelsesmæssig loyalitet snarere end fri refleksion.

Den 1. juni 2022 stemte to tredjedele ja, og en tredjedel holdt stand.

Men bag resultatet lå et demokratisk svigt: Kampagnen havde ikke informeret, den havde manipuleret gennem frygt, hast og moralsk pres.

I stedet for at drøfte, hvordan Danmark kunne bidrage til fred, blev vælgerne ledt til at tro, at oprustning og EU’s militære integration var den eneste vej til tryghed.

Afstemningen markerede et vendepunkt. Danmark forlod sin lange fredstradition og trådte ind i oprustningens tidsalder.

Den politiske samtale blev flyttet fra håbets og dialogens sprog til frygtens og våbnets.

Når politik bliver styret af frygtens fortælling, forsvinder den frie tanke.

Når medier og magt taler med én stemme, forstummer demokratiet.

“Når sandheden erstattes af én fortælling, og frygten styrer beslutningen, mister demokratiet sin sjæl.”

Så vi må spørge: Hvad skal der til for at vi sammen genfinder demokratiets kraft - nemlig dialog, håb og tillid.

 

Omkring Ukraine. Europæiske nationer er nu alene on at yde militær støtte til Ukraine efter at USA i sidste uge trak sig og overlad fredsforhandlingerne direkte til Ukraine og Rusland. 

Derfor skal regeringer i Europa nu skifte fra Krigens retorik til fredens retorik. 

Her er en opdateret skriv om Krigens og Fredens dilemma. 

Både for regeringer og for os hver især. 

Der er tekst, 5 digte og en bøn.

Krigens og fredens dilemma

Tale freden op gennem Værdighed, Enhed og Fred

Linien: "miskundhed og troskab mødes" oversættes bedst til: 

"kærlighed og sandhed mødes, retfærd og fred kysser honanden" 

Efter bibeloversættelsen 2020. 

Begreberne værdighed, enhed og sandhed udfoldede jeg i forbindelse med en artikel af den indiske forfatter Tagore, som skrev et opgør om den europæiske civilisation ødelæggelse af en række grundlæggende værdier om relationen mellem mennesker og natur. 

Tagore er en verdensberømt forfatter som modtog Nobelprisen i 1913 som forfatter.

Diapraxis Fredsinstitut

Her er linket til Diapraxis Fredsinstitut 

Nordahl Grieg Taler krigen ned og freden op i 1936 i digtet "Til Ungdommen"

Logo

Nyt logo

Tale krigen ned - fred og glæde op

Pave Leo XIV begynder smukt og præcist: Aldrig mere krig!

Pave Frans talte krigen ned og freden op. 
Vi glæder os over at den ny Pave Leo XIV fornemt følger Pave Frans og taler krigen ned og freden op i sin første prædiken 11.maj 2025

I sin tale til de troende, der var samlet på Peterspladsen, og til de utallige andre, der fulgte med fra hele verden, gentog han sin forgængers, pave Frans', råb om fred. 

 »I dagens dramatiske kontekst med en tredje verdenskrig, der udkæmpes stykkevis ... appellerer også jeg til verdens mægtige ved at gentage disse evigt relevante ord: Aldrig mere krig!« 

 Et råb for Ukraine og Gaza 

Han mindede først om »den enorme tragedie i Anden Verdenskrig«, som sluttede for 80 år siden, den 8. maj, »efter at have forårsaget 60 millioner dødsfald.« 

 Derefter vendte pave Leo sig mod de moderne krige, der plager verden i dag: 

 »Jeg bærer det elskede ukrainske folks lidelser i mit hjerte,« 

sagde han og opfordrede indtrængende til, at ›der gøres alt for at opnå en sand, retfærdig og varig fred så hurtigt som muligt‹. 

 »Må alle fanger blive løsladt, og må børnene komme tilbage til deres familier«, 

sagde han. 

Den humanitære katastrofe i Gazastriben. 

»Jeg er dybt berørt af det, der sker,« sagde han. 

»Lad kampene ophøre øjeblikkeligt, lad den udmattede civilbefolkning få humanitær hjælp, og lad alle gidsler blive frigivet«. 

 Håb og en dybfølt appel Med en følelse af håb hilste pave Leo XIV derefter den nylige meddelelse om en våbenhvile mellem Indien og Pakistan velkommen. 

»Jeg håber, at der gennem de kommende forhandlinger snart kan opnås en varig aftale,« sagde han. 

Citatet er hentet fra Den katolske kirkes hjemmeside

Einstein og Freud taler krigen ned og freden op i 1932. Diapraxis følger op med dette hæfte.

En samtale mellem Einstein og Freud i 1932. Et spændende hæfte om krig og fred, den oprindelige kristendom og pave Frans.Og meget mere. Læs hæftet her

Værnepligtige unge

Unge værpligtige har 3 måder at aftjene værpligten på:

Tale krigen ned - tale freden op i solopgangens skær

USA's globale dominans efter 2.verdenskrig

Her er et fremragende oversigt over Den amerikanske regerings dominans efter 2.verdenskrig og frem til i dag. 

Den bedste måde at tale krigen ned er at se virkeligheden i øjnene og søge sandheden om det som er og det som var. 

Her er videoen med Jeffrey Sachs

Vi taler krigen ned, når vi ser virkeligheden i øjnene. Vi taler freden op, når vi deltager i genopretning af samfund og geoprettelse af relationer.

  

Tale krigen ned og freden op 

Nu er det tid. 

Tid til at se virkeligheden i øjnene – nu hvor USA trækker sig tilbage, og krigen i Ukraine bevæger sig mod en fredelig afslutning med Rusland. 

Vi taler krigen ned, når vi tør se virkeligheden i øjnene. 

En ny global virkelighed 

Verden i dag domineres af Kina, USA, Rusland, Indien og Japan – økonomisk, befolkningsmæssigt, politisk og militært. 

EU og Danmark spiller en vigtig rolle internationalt på det økonomiske og kulturelle område, men vil aldrig igen kunne gøre sig gældende som militære eller politiske stormagter. Tallene taler deres tydelige sprog – se blot på FN’s Sikkerhedsråd, som domineres af USA, Rusland og Kina, som alle har vetoret. 

500 års kolonihistorie 

Europæiske lande som Frankrig, England, Portugal og Spanien var i 500 år kendt som kolonimagter. Lande i Afrika, Asien og Latinamerika kæmpede sig først fri efter Anden Verdenskrig. Det er historien, vi skal tage ved lære af. 

Nederlag i nyere krige 

Danmark deltog i krigene på Balkan, i Irak, Afghanistan og Libyen – og oplevede nederlag, selv med USA som allieret. I dag har USA mistet sin dominerende rolle og ønsker at trække sig fra sine internationale militære engagementer. Hvordan kan vi så tro, at vi alene – eller i fællesskab – kan få militær succes? 

Danmark er ikke skabt til krig – heller ikke som allieret med USA. Lad os én gang for alle opgive det projekt. Kære regering, det er på tide. 

Rusland vandt krigen i Ukraine 

Det er et faktum, at Rusland har vundet krigen i Ukraine, trods massiv økonomisk og militær støtte fra europæiske regeringer under USA’s ledelse – indtil den 20. januar 2025. 

Vi taler freden op 

En ny sikkerhedspolitik 

Selvfølgelig skal Danmark og EU have en selvstændig sikkerhedspolitik – men baseret på virkelighedens realiteter. EU skal aldrig blive en militær stormagt, men må samarbejde med verdens nuværende stormagter. Tyskland har allerede startet to verdenskrige. Det må være slut nu. 

Solidaritet med Ukraines befolkning 

Krigen er foregået i Ukraine. Vores opgave må nu være at hjælpe med genopbygning: skoler, veje, hospitaler og hjem. Men vigtigst – at genskabe fællesskaber og relationer. Det vil den danske befolkning støtte, og regeringen må følge med. 

Gør fjender til venner 

Lad os sige det åbent: Vi har ikke råd til at være uvenner med stormagter som Kina, Rusland og USA. I stedet må vi bygge venskaber og samarbejde – gennem diplomati, handel og investeringer. 

Genopbygning og relationer – vores styrke 

Hvis militær magt ikke er vores styrke – hvad er så? 

Vores sande styrke ligger i vores evne og vilje til at genopbygge. Økonomisk og menneskeligt. Derfor skal vi styrke vores indsats gennem: 

• Læger uden Grænser 

• Folkekirkens Nødhjælp 

• Røde Kors 

• Mellemfolkeligt Samvirke 

• Diplomati 

• Handel og investeringer i udvikling 

Tale krigen ned. Tale freden op. 

Institut for Diapraxis, 21. marts 2025 – Steen Clausen