Da Rusland invaderede Ukraine i februar 2022, blev frygten og den moralske forargelse altoverskyggende i Europas politiske rum og i medierne. Få uger senere besluttede den danske regering at udskrive en folkeafstemning om at afskaffe EU’s forsvarsforbehold.
Beslutningen blev truffet i hast, og kampagnen blev ført i krigens retorik – som et spørgsmål om, hvorvidt Danmark “stod sammen med Europa mod Putin”.
Afstemningen blev dermed ikke en fri, demokratisk samtale om Danmarks sikkerhedspolitik, men et følelsesstyret ritual:
Er du med Europa – eller med fjenden?
Et politisk spørgsmål blev forvandlet til en moralsk prøve.
Regeringen og de store partier førte en massiv ja-kampagne, hvor forbeholdet blev udlagt som en direkte trussel mod landets sikkerhed.
De fleste medier gentog fortællingen om et “uprovokeret russisk angreb”, men nævnte sjældent den diplomatiske baggrund: de forhandlinger i december 2021 og marts 2022, hvor en fredsaftale mellem Rusland og Ukraine faktisk var på bordet, men blev afvist af USA og Storbritannien.
Kritiske stemmer – diplomater, forskere, kirkelige og fredsbevægelser – blev stort set udeladt af den offentlige samtale. Dermed blev folkeafstemningen gennemført i et klima præget af hast, ensidighed og følelsesmæssig loyalitet snarere end fri refleksion.
Den 1. juni 2022 stemte to tredjedele ja, og en tredjedel holdt stand.
Men bag resultatet lå et demokratisk svigt: Kampagnen havde ikke informeret, den havde manipuleret gennem frygt, hast og moralsk pres.
I stedet for at drøfte, hvordan Danmark kunne bidrage til fred, blev vælgerne ledt til at tro, at oprustning og EU’s militære integration var den eneste vej til tryghed.
Afstemningen markerede et vendepunkt. Danmark forlod sin lange fredstradition og trådte ind i oprustningens tidsalder.
Den politiske samtale blev flyttet fra håbets og dialogens sprog til frygtens og våbnets.
Når politik bliver styret af frygtens fortælling, forsvinder den frie tanke.
Når medier og magt taler med én stemme, forstummer demokratiet.
“Når sandheden erstattes af én fortælling, og frygten styrer beslutningen, mister demokratiet sin sjæl.”
Så vi må spørge: Hvad skal der til for at vi sammen genfinder demokratiets kraft - nemlig dialog, håb og tillid.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar